Sommersolhverv: Oplev årets længste dag i kajak

Sommersolhverv

Onsdag den 21. juni 2023 er årets længste dag: Sommersolhverv!

Den dag hvor jordens nordpol hælder mest mod solen. Den dag hvor vi kan nyde den korteste nat, inden vi går vi mørkere tider i møde. I København varer dagen 17 timer og 32 minutter. I Skagen er der 18 timer og 6 minutter mellem solopgang og solnedgang, og på Færøerne er dagen hele 19 timer og 45 minutter.

Det markerer vi i Kajakenergi med opfordring til at ro ud på tur og opleve årets længste dag, på den måde der passer bedst ind i dit dagsprogram. En tur hvor du mærker naturen og reflekterer over hvorfor du ror kajak, og hvad der får dig til at blive ved med det.

Vi minimerer kørsel og sparer på transporten: Sommersolhvervs-turene roes lokalt der hvor du befinder dig, og du vælger tidspunktet: Tidligt op til en solopgang, midt på dagen eller sent ud til en solnedgangstur?

Fold din kreative side ud og fortæl os andre hvorfor du er vild med at ro kajak, ved at deltage i med en kort fortælling eller dele et foto.

Sådan kan du deltage:

  1. Ro en kajaktur alene, organiser en tur eller deltag i en tur - turlængde og format er op til dig.

  2. Fang øjeblikket med dit kamera

  3. Skriv om oplevelsen: Hvorfor ror du kajak, og hvad får dig til at blive ved?

  4. Del din fortælling og billede i Kajakenergis medlemsforum eller på sociale medier (husk at dele linket med Tue)


Vil du arrangere en sommersolhvervs-tur for Kajakenergi-medlemmer i dit område?

Slå din tur op i Kajakenergi’s forum under Medlemsaktiviteter, så skal jeg nok hjælpe med at sprede nyheden!

Har du fundet en fejl?

Er der noget på siden her som ikke er i orden? Uanset hvor småt eller stort: Hvis der er noget jeg kan rette, vil jeg gerne vide det. Klik her for at sende en besked om det.

Har du ubesvarede spørgsmål?

Skriv en email og fortæl hvad jeg kan hjælpe med. Jeg vil gerne høre din feedback, og alle spørgsmål besvares naturligvis fortroligt. Skriv til mig på tue@onadventure.dk