IPP4-træning - en medlemsaktivitet i Kajakenergi

Kajakenergi IPP4 Medlemsaktivitet 005

En gruppe af Kajakenergi-medlemmerne har selv taget initiativ til at mødes til IPP4-træning. Titlen lægger op til at træningen kan forberede dig til IPP4-prøven, men træningsdagene er også en oplagt mulighed for allerede uddannede IPP4-roere og dygtige instruktører, som har glæde af at vedligeholde deres erfaring og udbygge med nye detaljer.

Her er hvordan det fungerer:

Hanne, der er tovholder og medlem i Kajakenergi, har krydset en stribe datoer i kalenderen, og og delt et opslag i Kajakenergi’s forum med detaljerne om hvornår træningen foregår, og hvordan man kommer med. Alle Kajakenergi-medlemmer kan se opslaget, der blandt andet giver detaljer om målgruppen og deltagerforudsætningerne for træningen - og selvfølgelig også information om hvordan man melder sig til træningerne.

Deltagerne bruger Kajakenergi-temaerne aktivt, og hvis gruppen har spørgsmål, står Tue klar med forslag til øvelser. På træningsdagene er det deltagerne der selv beslutter hvad der skal ske, ud fra vejret, området og gruppens ønsker og niveau. Det kan være “Hvordan laver vi effektive makkerredninger”, eller “Hvad skal der til for bugseringerne kan fungere smidigt og effektivt i IPP4 forhold”. Det kan også være emner der er bestemt af vejret: Hvis det blæser rigtig meget, så er det værd at gribe temaet “Kajakhåndtering i Kraftig Vind”. En åbenlys fordel er med til at holde omkostningerne meget langt nede, fordi gruppen af deltagere selv tager ansvar for at finde viden om det der skal trænes.

En anden gevinst ved formatet på gruppens træning er at deltagerne i bliver trænet i at planlægge, strukturere og reflektere over træningen. Det kræver noget disciplin og tid at forberede hver enkelt træning, men det træner blikket for at sammensætte helheden i en træningsdag, at gennetænke mulige Plan B-scenarier, og at lave fornuftige risikovurderinger. Det er vigtig førstehånds-erfaring, med den styrke at planer og spørgsmål kan cirkuleres forbi Tue når der er brug for det.

Her er et par af deltagernes fortællinger og billeder fra de to sidste træninger:

Januar: Fællestræning IPP4 – Helgenæs rundt

Vi var 9 på tur rundt om Helgenæs – i en dejlig blanding af modvind – medvind og sidevind. Der blev også plads til rul og redninger – og bølgeleg. Luksus at tanke op i madpakkehuset ved Sletterhage fyr. Tip – hvis man spørger til kajakerfaring under navnerunden – kan det godt tage noget tid 😊

Henrik Stendorf fortalte om overnatningspladser – her er link til kortet

Tak til alle for en rigtig fed dag på vandet - jeg synes faktisk vi er super gode til at være på tur sammen 👍

Kajakenergi IPP4 Medlemsaktivitet 003

Kajakenergi IPP4 Medlemsaktivitet 002

Februar: Blæsten går frisk over Limfjordens vande.

Endnu en lærerig tur med træningsfællesskabet IPP4 lørdag, en 25. februar med mødested ved færgelejet i Hvalpsund kl. 11. Til denne træning var 7 deltagere mødt op. Tak godt selskab, godt humør og gå-på-mod, på en dag, hvor man i sandhed kunne sige at blæsten gik frisk over Limfjordens vande.

Kajakenergi IPP4 Medlemsaktivitet 004

Kajakenergi IPP4 Medlemsaktivitet 007


Alle kan bidrage

Muligheden for at arrangere og at deltage i fællestræning er åben for alle Kajakenergi-medlemmer, og emnerne er helt op til deltagerne. IPP4-træning er bare et eksempel. Tidligere har der været fokus på rulletræning og IPP3-træning. Trænings-initiativerne er medlemsdrevne, så de bliver så specifikke som medlemmerne gør dem til. Det store udvalg af temaer i Kajakenergi giver den fælles forståelse at arbejde ud fra. Det kræver ikke at man er ekspert i forvejen, for at komme godt i gang. Det kræver bare at man er lidt nysgerrig og sætter et kryds i kalenderen - og hjælpen er lige ved hånden: Er du i tvivl om hvordan, så står Tue klar med support, og Hanne deler gavmildt ud af erfaringerne med at være tovholder på IPP4-træningen.


Trygheden i fællesskabet

Medlems-aktiviteterne er en værdifuld mulighed for øge udbyttet af at være med i et fællesskab af nysgerrige kajakroere, der går til opgaven med åbent sind. Mange af deltagerne har mødt hinanden allerede, på de lidt større Kajakenergi-træf. Mange har det godt med at tage på vandet i et trygt fællesskab som vil det samme - og det finder de her. Uafhængigt af geografi og på tværs af kajakklubber, bliver Kajakenergi’s medlemsaktiviteter samlingspunktet der giver nye erfaringer og gode kajakoplevelser.


Vil du også være med? Så er muligheden for at deltage i fællestræning og samle deltagere til lige netop den træning du drømmer om at lave, helt tæt på. Alt det kræver at er at oprette et Kajakenergi-medlemsskab - eller logge ind, hvis du allerede er medlem.

Har du fundet en fejl?

Er der noget på siden her som ikke er i orden? Uanset hvor småt eller stort: Hvis der er noget jeg kan rette, vil jeg gerne vide det. Klik her for at sende en besked om det.

Har du ubesvarede spørgsmål?

Skriv en email og fortæl hvad jeg kan hjælpe med. Jeg vil gerne høre din feedback, og alle spørgsmål besvares naturligvis fortroligt. Skriv til mig på tue@onadventure.dk