Skadesforebyggende rostil

Kursister skal lære skadesforebyggende rostil, hvordan er den bedste stil og hvad skal man undgå for at forebygge skader hos nye (og gamle) roere?

5 kommentarer

Tue Olesen Admin KE-PREMIUM

Hej Jacob

Der er ikke "en bedste stil" der forebygger skader - alle vil kunne skade sig selv med en given rostil hvis  de lægger for hårdt ud og ikke er i form til at tåle belastningen. 

Omvendt, så ser vi kajakroere der ror tusindvis af kilometer hvert år, med noget som udefra ser "halvfarligt" eller ret ineffektivt ud, og alligevel kan holde til det uden at få overbelastningsskader.

Svaret er nok mere komplekst end som så, men der er en stribe punkter at være opmærksom på for at forebygge overbelastningsskader:

Fem ting i selve ro-stilen der forebygger skader:

  1. Opret kropsholdning, tag evt. lårene af lårstøtterne og sid med mere parallelle, frie ben.
  2. Rotation: Flyt arbejdet ind i kernemuskulaturen. Dette er kernen i Effektiv Fremadroning, uanset pagajtype.
  3. Kraftoverførsel i en (næsten) strakt nederste arm - albuen bukker først når kraften kommer af bladet.
  4. Undgå bagover/fremover-bukkede håndled. Juster skivning på pagajen så håndleddene er rette når der er pres på bladet. Generelt, så skiv pagajen mere ved højere ro-stil, og mindre ved lavere ro-stil.
  5. Undgå at knuge pagajen for hårdt. Særligt et problem med tykke neoprenhandsker og ved glatte pagajer. Surfvoks eller styrbånd/silikonetape kan være med til at løse der.


Fire ting om træning der forebygger skader:

  1. Opvarmning før roturen - særligt når der skal roes stærkt, men generelt er opvarmning skadesforebyggende (og så øger det evnen til at præstere, som en bonus)
  2. Indbyg progression i træningen - lad muskler, led og sener blive stærke til at tåle belastningen de udsættes for. Suppler gerne med styrketræning på land. Dette bygger på træningsprincippet om Progressiv Overload for at blive stærkere.
  3. Progression til langturen med tung oppakning: Ro gradvist længere ture, og træn op til at ro med oppakning i kajakken. Det er helt andre belastninger end korte ture i lette kajakker giver.
  4. Træn på et solidt fundament: Tilstrækkelig søvn, sund kost og restitution mellem træningspas, forebygger skader.
  5. Lyt til kroppen: Hvis noget gør nas eller ikke føles rigtigt, så lav justeringer eller hold pause. Overbelastningsskader opstår ofte før de for alvor gør ondt.


Jeg vil pege på Færdighedsforløbet om Fysisk Træning som et godt sted at hente masser af viden og inspiration om træning!


Fem ting om pagajvalget der forebygger skader:

  1. Vælg en let pagaj. Tunge pagajer belaster kroppen for hvert eneste tag.
  2. Vælg en pagaj med mindre blade hvis musklerne bliver ømme/trætte for hurtigt
  3. Vælg en pagaj med lidt flex i blade og skaft.
  4. Vælg en pagaj hvor skivningen og evt. længden kan justeres.
  5. Varier belastningen ved at anvende forskellige pagajer (f.eks. Euro og Grønlandsk åre) i træningen.


Jeg er stor tilhænger af at se det som et helhedsbillede - og det er først et rigtigt stort problem, når vi skruer meget op for volumen i antal timer eller kilometer, det for alvor bliver et problem.


Bedste hilsner, Tue

Læs mere
Læs mindre
Jacob Zander Nielsen KE-PREMIUM

Hej Tue

Mange tak for det udførlige svar. Skulderskader er en hyppig skade, jeg tænker om rostil hvor man presser armen (skubarmen) frem og trækker tilbage med armen og næsten uden rotation, om det belaster skuldere  unødigt. Har du (elle  andre) erfaringer med skulderskader og hvad hovedårsagener?

Læs mere
Læs mindre
Niels Bo Poulsen KE-PREMIUM

Hej Tue

Tak for spændende information om rostil. 

Er der i det første punktum i dit svar sneget sig et ”ikke” for meget ind? Du skriver ”….. alle vil kunne skade sig selv med en given rostil hvis ikke de koldstarter og ikke er i form til at holde til den.” Koldstart er vel ikke at foretrække, så skulle der stå ”….. alle vil kunne skade sig selv med en given rostil hvis de koldstarter og ikke er i form til at holde til den.”? ellers forstår jeg ikke sætningen 😊

Mvh Niels Bo

Læs mere
Læs mindre
Tue Olesen Admin KE-PREMIUM

Jo du har ganske ret -- det er hermed fikset!  Godt spottet!

Mvh. Tue

Læs mere
Læs mindre
Tue Olesen Admin KE-PREMIUM

De akutte skulderskader jeg har erfaring med i kajaksammenhæng har alle været "skulder af led" skader, i forbindelse med støttetag og lignende bevægelser. Oftest ved træning af højt støttetag (der blev lidt for højt), og oftest i surfzonen med +1 meter bølger og i en havkajak.

Rostilen hvor øverste arm "bokser" frem og nederste arm trækker tilbage med en bukket albue (ser ud lidt som at køre cykelpedaler med hænderne) er givetvis ikke effektiv for fremdriften, men dens potentiale for at lave skulderskader er efter min vurdering(*) ikke synderlig stort, så længe albuerne føres holdes under skulderhøjde.

Selvfølgelig kan skulderleddet blive ramt af overbelastningsskader/slid-skader på de lange distancer, men jeg tror mere det vil skyldes manglende træning og styrke til opgaven eller den givne pagaj, end det skyldes hændernes eksakte føring af pagajen.

Ved en mere effektiv føring af pagajen oplever jeg følelse af større modstand på bladet der står fast i vandet - og dermed en højere belastning af arme og skuldre - noget der faktisk taler ind i, at en effektiv  rostil stiller større krav til skulderleddets stabilitet og styrke, end cyklen-med-hænderne og ineffektiv roning gør.

(*) min vurdering er baseret på år i kajakken og arbejde med kursister, men jeg er ikke sundhedsfagligt uddannet - jeg kan med andre ord, overse ting her!

Mvh, Tue

Læs mere
Læs mindre

Har du fundet en fejl?

Er der noget på siden her som ikke er i orden? Uanset hvor småt eller stort: Hvis der er noget jeg kan rette, vil jeg gerne vide det. Klik her for at sende en besked om det.

Har du ubesvarede spørgsmål?

Skriv en email og fortæl hvad jeg kan hjælpe med. Jeg vil gerne høre din feedback, og alle spørgsmål besvares naturligvis fortroligt. Skriv til mig på tue@onadventure.dk