Mobildækning ?

Hej Tue, 

Jeg havde sat mig for at se solen stå op padlede derfor her til morgen – meget tidligt – af sted fra Køge mod Bøgeskoven Havn ca. 16 km mod syd. Da turen skulle gå hjemover ville jeg ringe hjem men der er ingen mobildækning i det område. SMS virkede heller ikke før længere fremme på kysten. Jeg var jo udmærket klar over det, men tænkte ikke lige på det. Jeg kommer der ofte for at studere fugle og når det store efterårstræk af rovfugle finder sted har vi folk stående i Skåne, som så kan ringe over for at fortælle om hvad vi kan forvente der vil komme. Det ved vi så ikke fungerer når vi står i Bøgeskoven, men så har vi folk stående lidt længer mod syd ved noget der hedder Mandehoved, og via walkie talkie kan vi således kommunikere med dem. For at få mobildækning i Bøgeskoven skal man nemlig længere op på skrænten / bakken, så det er også en løsning vi anvender af og til.

 Så var det jeg tænkte, hvad nu hvis jeg sidder i min kajak ud for Bøgeskoven og der er et eller andet alvorlig galt, hvem kan jeg så komme i kontakt med. Virker 112 ? Virker alarmen på ”Sejl sikkert”  app ? eller er der overhovedet noget der virker, for så er en telefon jo ikke til nogen nytte akkurat her. Jeg fatter ikke, at man i et højteknologisk samfund ikke endnu har fået taget sig sammen til at få total dækning overalt. Kender du eller nogen anden til andre steder i landet hvor der kan være et lignende problem. Det er her en VHF måske kan være god at have med eller en ELT i tilfældet af situationen er alvorlig. 

Hos Trygfonden kan man se en oversigt over alle alarmsteder med pågældende nummer.

https://www.respektforvand.dk/i-vandet/find-livreddere

Ved Bøgeskoven strand står det grønne skilt med nummer ”J 930 SOS Ring 112” , men det hjælper jo ikke hvis der ikke er dækning og når forholdene er til det. 

De bedste hilsner,

Torben

3 kommentarer

Tue Olesen Admin KE-PREMIUM

Hej Torben

Det være sagt så er der helt sikkert områder der ude hvor mobildækningen er tynd eller helt væk, men det er mere undtagelsen end reglen. Et kyst-område med høje skrænter eller skov, kan give "læ" langs land for mobilsignalet, men det kan så være der igen måske bare 1 kilometer væk fra kysten - så en typisk fritidssejler på en sejlbåd vil ikke bemærke noget, hvor imod os der ror kystnært, har problemer.

Et par ting at være opmærksom på:

  1. Der er forskel på telefon-netværk: F.eks. er selskabet "3" med højhastighedsdata orienteret mere mod god dækning i tætbefolkede områder, imens TDC har haft dækningspligt langs de danske kyster, og derfor kan dække mere stabilt. Prøv at sammenligne dækningen fra '3' og dækningen fra TDC og Telia for området du var i. 
  2. Der er forskel på telefoner: Nogle mobiltelefoner har en bedre antenne end andre - og f.eks. iPhones der har ry for at have et temmelig signal-krævende antennedesign, kan miste forbindelsen før andre.

Hvad er alternativerne så?

  • Sikre redninger og medbragt nødudstyr, så du selv kan ro dig ud af problemerne.
  • Lokalkendskab (evt. medbragt kort) så du ved hvor nærmeste vej ud fra området er, og hvilket redningsnummer du er tættest på. Mere om det i Kajakenergi's tema om kort-produktion i QGIS.
  • Andre nødsignaler: Se mere om dem i Kajakenergi-temaet om Nødsignaler
    • VHF kræver direkte sigt til dem du skal snakke med, så det kræver en havn eller båd med tændt VHF der bliver lyttet til, eller kontakt til f.eks. Lyngby radios kyststationer, inden for kort af stand. Ikke nødvendigvis en holdbar løsning (men så igen, har VHF'en andre styrker, f.eks nem betjening). Samme med en AIS MOB sender.
    • PLB, SPOT og inReach kører på satellitforbindelse og er dermed uafhængig af mobildata.
    • Pyrotekniske nødsignaler f.eks. de store nødraktter, skyder 300 meter til vejrs, og kan ses også om dagen - men igen, det kræver at der er nogen i området som lægger mærke til dem og reagerer som de skal.

Generelt oplever jeg temmelig god mobildækning langs kysterne - men det er klart at et er fedt at være på forkant og undgå overraskelser (til gengæld er der også noget godt ved at ro en kajaktur hvor man ikke bliver forstyrret af beskeder, opkald mv, men det kan jo fikses ved at sætte mobilen på lydløs!)

Mvh
Tue

Læs mere
Læs mindre

Mange tak for svaret og som altid med kvalificerede synspunkter og kommentarer - meget fornemt. Nu var det ikke for at male en vis person på væggen, men som du også selv nævner er det godt at være på forkant med tingene, en ting som jeg har med fra flyvningen efter 40 år i luften. Jeg vil kigge nærmere på de links til de forskellige dækningsområder hos teleselskaberne som du har med i svaret, og skal vi så ikke blot lade det være dét. 

De bedste hilsner,

Torben

Læs mere
Læs mindre

Har du fundet en fejl?

Er der noget på siden her som ikke er i orden? Uanset hvor småt eller stort: Hvis der er noget jeg kan rette, vil jeg gerne vide det. Klik her for at sende en besked om det.

Har du ubesvarede spørgsmål?

Skriv en email og fortæl hvad jeg kan hjælpe med. Jeg vil gerne høre din feedback, og alle spørgsmål besvares naturligvis fortroligt. Skriv til mig på tue@onadventure.dk