Rotaget med rotation

Iagttagelser

De fleste iagttagelser viser strakte arme som bøjes ret tidligt og der trækkes med biceps i resten af taget. Rotationen er ret begrænset.

Bladet føres i begyndelsen i en cirkel, men hurtigt skiftes til en parallel bevægelse ned langs kajakken.

Hænder er strakte i begyndelsen, men bøjes så når biceps overtager

Teori

Rotaget udføres med isætning af pagaj fremme og tæt på kajak og så rotation af hele kroppen. Kraften overføres gennem ben og fodspark til kajak. Strakte ben og hofte tilbage i træksiden giver en fast overføring og forlænger taget. Pagaj op ved hoften.

Bladet føres i en cirkel og følger nogenlunde fartbølgen fra stævnen

Hænderne holdes næsten strakte i hele taget/rotationen.

 

Spørgsmålet er hvorfor bruger de fleste biceps og ikke rygmusklerne og hvor kommer teorien fra? (Normalt skulle man tro at flertallet havde ret.)

4 kommentarer

Hej Jacob

Jeg har tænkt noget over det -- og selv om spørgsmålet er kort, så bliver svaret langt. Alt andet ville være at misse vigtige nuancer i forhold til at forstå hvad effektiv fremadroning handler om.

 

Skal vi være bekymrede?

Det er ret let at ro en kajak mindre end 100% effektivt. Det giver ofte gode oplevelser og opfylder forventningerne til rekreativ kajakroning.

Derfor mener jeg vi skal være åbne for at meget kajakroning sker med sub-optimal teknik, uden at vi behøver at gøre det til et stort problem. Det er for mig at se, ikke altid vi skal rette. Så længe folk ikke kommer til skade, og de får deres ønsker om oplevelser opfyldt, så betyder det måske mindre, om der spildes lidt energi i processen.

 

 

Men hvornår er det så vigtigt at få fremadroningen rigtig?

Det er klart, at der er forbedringspotentiale i at opnå en mere effektiv fremadroning 

Der hvor effektiv fremadroning bliver en faktor, er når vi stiller krav om præstation. For eksempel:
- Undervisning og instruktion hvor andre lærer af det billede, som instruktøren viser.
- Roning i hårdt vejr og med tungt læs, hvor fremdriften skaber gruppesammenhæng og sikkerhed.
- Konkurrencer og træning til dem.
- Personlige mål om at ro en vis distance på tid
- Prøver og træning til dem.
- Når sikkerheden er på spil, og vi skal ro os ud af et problem.

Kan vi forvente at ramme toppen af vores potentiale i kajakken (individuelt for hver person) uden målrettet træning? Nej! Og slet ikke hvis det handler om at nå toppen af nationalt/internationalt niveau. Der må vi nok bare erkende at træning mm. betyder noget.

 

Hvor kommer teorien [om det kraft-effektive rotag] fra?

Lad mig slå fast at der er mere end bare én teori eller en forklaring. Der er snarere et væld af OK enslydende forklaringer, og nogle få der stikker ud. Det er vigtigt at være kildekritisk, og det er vigtigt at turde stille spørgsmålstegn ved det vi hører. Selv på højt internationalt plan, ser rostilen ikke ens ud.

  • Konkurrence-aktiviteter, hvor fokus er på at flytte kajak fra A til B hurtigst muligt, og uret tikker eller konkurrenterne lægger pres på.
  • Erfaringer fra kajakroere, trænere og instruktører der igennem årevis har fokus på at ro effektivt (dvs. lange distancer og med høj fart).
  • Analyse af biomekanikken: Hvordan undgår vi at spilde kræfter, og hvordan aktiverer vi de store muskelgrupper først, og derefter de mindre.
  • De muligheder som vi har i nutidens udstyr: Wingpagajer, kap-kajakker med roterende sæder, surfski, lette og stive materialer som kulfiber. Roteknikken formes af udstyret, og tekniske behov driver udviklingen af nyt udstyr.

 

Hvorfor bruger de fleste biceps og ikke rygmusklerne?

Jeg tillader mig at udvide det spørgsmål til  "hvorfor ror vi ikke altid lige effektivt" - for der er mange faktorer ud over om vi bruger biceps vs. rygmuskler.

  1. Begrænset viden om hvorfor et effektivt ro-tag er vigtigt, og begrænset forståelse hvordan det skal gøres. Vi skal turde stille spørgsmålstegn ved det vi selv gør, og de forklaringer vi bygger det på.
  2. Begrænset motivation og behov: For en del kajakroere er der mange andre ting der betyder mere: Oplevelser, sikkerhed, frihed på vandet. Mange kajakroere har ikke fokus på at skulle først over målstregen, og in-effektiv rostil kan stadig give gode oplevelser i kajakken.
  3. Begrænset træning: Hvor mange timer lægges der i at træne bevidst og målrettet på at blive dygtig? Hvor tidligt i livet startede træningen, og hvor vedholdende har træningen været?
  4. Begrænset teknisk forståelse: Bevægelsesmønstre er ineffektive, forkert timede eller udførte -- og det kan de sagtens være, selv om vi tror vi gør tingene rigtigt, og vi mener at vide hvad der skal til.
  5. Begrænset fysisk formåen: Styrke, udholdenhed, smidighed, koordination, kraft-udøvelse, bliver påvirket af træningsmængde, træningstype, fysiske form, alder og genetik/kropsbygning. Uanset hvor hårdt vi træner, kommer vi ikke uden om at vi rent fysisk "topper" i en vis alder, og at der er er genetiske betingede faktorer som højde, vægt, fysisk kapacitet der spiller ind.
  6. Begrænsninger i udstyret: Havkajakkens komfort-orienterede sæde, vægt og lag på lag af tøj, spraydeck, vest mv. kan begrænse bevægelsesfriheden. Siddestillingen med spredte knæ i havkajakken er ikke optimal rent biomekanisk. Pagajer kan være af en tvivlsom kvalitet, for tunge, med ineffektive blade. 
  7. Vanernes begrænsning: Bevægelsesmønstre er indøvet og kræver ret stort fokus at omprogrammere. Har vi tiden, viljen og ressourcerne til at gøre det?

 

Det var et langt svar - men jeg synes faktisk det er et helt reelt interessant spørgsmål, som ikke var helt let at besvare. Tak for det!

Og selv om der er mange forklaringer (sikkert også flere end dem jeg har listet), er alt håb ikke ude: Jeg er overbevist om at alle kan forbedre fremadroningen, gennem eksperimenter og målrettet træning. Jeg håber det kan inspirere, og del endelig tanker og kommentarer hvis mit svar har startet dem hos dig.

Undervejs mens jeg skrev dette svar, kom jeg i tanker om tema-videoen om Bevidst Målrettet Træning der rammer noget temmelig relevant i forhold til hvordan træningen så kan gribes an.

Læs mere
Læs mindre

Hej Tue

Mange tak for svaret. Der er dejligt at det er så detaljeret med mange gode vinkler.

Hilsen

Jacob

Læs mere
Læs mindre

Til Jacob, vedrørende din sidste parentes: Jeg mener, at præmissen bag spørgsmålet er forkert. Man kan ikke gå ud fra, at fordi flertallet gør et eller andet på en bestemt måde, er det den bedste måde at gøre det på.

Niels Hausgaard har udtrykt det meget smukt for mere end 40 år siden:

Men der er nu en ting, det ville være skønt at have vidst:
Om de fleste er de bedste – eller bare de fleste?

Og så vil jeg lige tilføje lidt til Tues udmærkede forklaring:

Når vi starter med at ro kajak, er vi i forvejen allerede ret gode til at bruge vores biceps. Vi har brugt dem hele livet til alt muligt. Så det falder naturligt også at bruge dem til at føre pagajen.

De skrå mavemuskler, som er afgørende for at få et korrekt rotag til at fungere i en havkajak (hvor man hovedsageligt roterer i ryggen og ikke i sædet), har vi derimod ikke brugt ret meget. Så disse muskler, og evnen til at kontrollere dem, er ikke noget, man lige finder frem, når instruktøren begynder at vrøvle om overkropsrotation. Det tager tid at knække koden til forståelsen af, hvordan man udfører bevægelsen. Det tager også tid (men dog forbavsende kort tid) at få trænet noget styrke i musklerne.

Nåja, og så er der også lige det med balancen. De fleste begyndere føler sig mere balance-udfordrede i kajakken, når de roterer overkroppen. Så hvis man i forvejen er stiv af skræk over at kunne falde i vandet, roterer man ikke overkroppen, bare fordi instruktøren siger det.

Læs mere
Læs mindre

Hej Allan

Tak for dine kommentarer. Jeg er godt klar over at flertallet ikke altid har ret  men hvad de nye ser de "gamle" gør vil de efterligne og tror det er rigtigt, så det er op ad bakke når de også skal finde de få de kan lære af. Meget af indlæringen finder sted efter kursus så det ikke er instruktøren de ser på

Læs mere
Læs mindre

Har du fundet en fejl?

Er der noget på siden her som ikke er i orden? Uanset hvor småt eller stort: Hvis der er noget jeg kan rette, vil jeg gerne vide det. Klik her for at sende en besked om det.

Har du ubesvarede spørgsmål?

Skriv en email og fortæl hvad jeg kan hjælpe med. Jeg vil gerne høre din feedback, og alle spørgsmål besvares naturligvis fortroligt. Skriv til mig på tue@onadventure.dk