Body, Boat, Blade

Hej :)

Er der nogen, der har forslag til gode øvelser vi at vise principperne i body, boat, blade?

Jeg skal undervise lidt i forskellige færdigheder som begyndere kan bruge, hvis de gerne vil udvikle sig til at blive bedre. Ideen er at give dem nogle værktøjer. Jeg vil gerne arbejde lidt med deres grundlæggende forståelse for, hvordan kajakken "virker" og hvordan de kan påvirke den - så altså tale med dem om og vise dem body, boat, blade på egen krop. 

Der er selvfølgelig diverse øvelser med kant og styretag, samt rotation i kroppen og få benene med. Men er der nogen, der har en eller flere gode øvelser, inspiration eller bare noget "nyt" som kunne være sjovt? Jeg vil gerne undgå, at det bliver alt for teoretisk.

bh Simon

2 kommentarer

Hej Simon Holm  - her er en serie ideer, som måske kan bruges. Det er bare skud fra hoften - nogle af dem er ret hurtige og simple at prøve af med dine kursister. Jeg kan anbefale et kig i Kajakenergi-temaerne Leg i Kajakken og Kreative Kombinationstag for mere inspiration.

Der ligger i øvrigt en frit tilgængelig artikel om netop body/boat/blade her - den er du velkommen til at dele med dit hold.

Nu, til øvelserne:

Body

  • Ro med lukkede øjne (det styrker krops-fokus)
  • Sæt tempoet i bevægelsen langt ned (eller højt op)
  • Spænd hårdt i musklerne / slap af i musklerne
  • Sid på bagdækket frem for i sædet
  • Lav øvelsen stående i sædet (stående på bagdækket hvis det skal være ekstra svært)
  • Musik: Tag en højttaler med og spil noget musik, lav øvelsen til en rytme (find selv på temaet!)

Boat

  • Byt kajakker - prøv noget nyt
  • Prøv anden kajaktype: Kap/tur/surfski/polokajak
  • Ro baglæns, lav øvelsen baglæns.
  • Ro med vand i cockpittet
  • Lav øvelsen med finnen helt ude i vandet (særligt på manøvrering)
  • Sid på en 3-5 cm høj pude i sædet (tyngdepunktet hæves, balancen påvirkes mærkbart)

Blade

  • Stil udfordringen at ro så lydløst som muligt
  • Ro uden at tage bladet ud af vandet - skærende tag og bladfornemmelse
  • Ro med et helt let greb på pagajen
  • Ro med meget hårdt greb på pagajen
  • Byt pagajer i gruppen
  • Ro med halv splitpagaj
  • Ro med en kanopadel
  • Skift til større/mindre blad

Body/boat/blade i forening: 

En øvelse der forener body/boat/blade, er at arbejde med kombinationstag (hvor flere elementer af pres/træk på bladet, kantskift, benarbejde mv. sættes sammen). 

En anden, er at bygge teknikbaner hvor der skal roes rundt om bøjer eller andre markeringer, med specifikke øvelser (tænk Havkajak Teknik DM)

Bedste hilsner,
Tue

Læs mere
Læs mindre
Simon Holm

Super fedt Tue. Mange tak :-)

Læs mere
Læs mindre

Har du fundet en fejl?

Er der noget på siden her som ikke er i orden? Uanset hvor småt eller stort: Hvis der er noget jeg kan rette, vil jeg gerne vide det. Klik her for at sende en besked om det.

Har du ubesvarede spørgsmål?

Skriv en email og fortæl hvad jeg kan hjælpe med. Jeg vil gerne høre din feedback, og alle spørgsmål besvares naturligvis fortroligt. Skriv til mig på tue@onadventure.dk