Grønlandsåre

Hej Tue, jeg kigger på grønlandsåre og er lidt i tvivl om længden. Hvis jeg følger rådgivningen på Gram’s så skal jeg have en på 220, da min kropslængde er 63 cm. fra stolens sæde til skulder. Det virker dog som en noget lang åre, når min primære pagaj er 210 og reservepagajen er 215. Gram har en standardlængde på henholdsvis 215, 220 og 224. Kunne du give mig dit syn på sagen vil det være super. Bedste hilsner Christian Brydensholt 

3 kommentarer

Hej Christian

Det er overordnet set, en rigtig betragtning at til tur-roning vil en grønlandsk pagaj ofte være længere end en euro-pagaj. Det skyldes flere parametre:

  1. Der skal lidt mere længde af det smalle blad i vandet, for at ramme et tilsvarende overfladeareal.
  2. Det er ret normalt at grønlandsk åre roes med lavere rostil end en 210cm euro-pagaj lægger op til. Lavere rostil og en anelse længere pagaj, hænger sammen.
  3. Højden på din rygsøjle betyder noget
  4. Bredden af din kajak betyder en lille smule smule. Nogle kajakker er smalle foran cockpittetfødderne, så de tillader et mere stejlt isæt (hvilket igen, lægger op til en kortere pagaj) - andre kajakker er brede foran cockpittet, det lægger op til en lidt længere pagaj.
  5. Farten på din kajak betyder lidt: Hvis du ror en meget hurtig kajak kan en øget pagajlængde være med til at give dig bedre greb, når du virkelig giver den gas og kajakken flytter sig hurtigt gennem vandet. På den anden side, vil en lang pagaj være tung at trække når du skal starte fra stillestående. Derfor, vælger mange en kort pagaj til aktiviteter som surf, og en længere pagaj til tur/allround roning.

En grønlandsk pagaj på 220 cm lyder som et meget godt bud, hvis den skal supplere en typisk euro-pagaj i længde 210cm.

Hvis valget står mellem 220 og 224 cm, så vil du i 220 cm komme til at ro med en anelse højere kadence, men det er sandsynligvis så lidt, at du vil kunne vænne dig til begge dele.

Har du snakket med hr. Gram, om bladfacon / bredde på bladet?

 

Mvh,
Tue

Læs mere
Læs mindre

Hej Tue,  tak for super svar. Jeg tager en snak med Gram og skriver her hvad jeg fandt ud af.

Bedste hilsner Christian

Læs mere
Læs mindre

Et tip til når du skal i gang med den grønlandske rostil, er at fokusere meget på Canted Stroke - det fremad-vinklede isæt.

Andreas Holm forklarer og viser det godt, 05:30 inde i tema-videoen her 

Og forresten: Lad dig ikke bekymre om vi kalder det en grønlandsåre, eller en grønlandsk pagaj - for mig er de to betegnelser lige gode, der er jo ikke tvivl om hvad vi snakker om, så begge dele virker lige godt.

Go' fornøjelse - det er fedt at udvikle sin rostil og roteknik med nye pagajer!

Læs mere
Læs mindre

Har du fundet en fejl?

Er der noget på siden her som ikke er i orden? Uanset hvor småt eller stort: Hvis der er noget jeg kan rette, vil jeg gerne vide det. Klik her for at sende en besked om det.

Har du ubesvarede spørgsmål?

Skriv mig en email og fortæl hvad jeg kan hjælpe med. Jeg vil gerne høre din feedback, og alle spørgsmål besvares naturligvis fortroligt. Skriv til mig på tue@onadventure.dk