Retning for indadgående sejlads

Leif Ellerbek har delt dette spørgsmål:

Anette og jeg var ude på en fantastisk navigationstur i  Roskilde Fjor i tyk tåge. Det var så god en oplevelse at ro ud på et kryds på 5 km uden at kunne se noget som helst, men stole på kompas og GPS.

Det var min første tur med brug af GPS med en fastlagt rute fra Garmin Base Camp.
Øvelse gir mester og det afslører turen jo, at den sejlede rute ikke var den samme som den lagte rute.
Det skyldtes til dels jeg først skulle vende mig til GPS men også at jeg ikke fik søgt på det rigtige waypoint (Ehoved2).

Anette havde lagt ruten på kort med grader og roede efter kort og kompas, og jeg brugte udelukkende min GPS.

Det gav naturligvis en del udfordringer at vi ikke havde samme rute i starten, men sjovt var det.

Anette vil beskrive sin navigation, jeg vil blot sige at jeg havde stor glæde af din video om brug af GPS, så stor ros til det. 

Jeg har et spørgsmål der går på sejlretning i indre farvande:

Da vi kom til Sønderby Havn (ved Agnæs Hage) blev jeg godt nok forvirret over sideafmærkningerne.
Jeg har prøvet at illustrere det på vedhæftede grafik:

Luftfoto: Sønderby Havn

Vi roede sydfra ind i havnen og havde rød sideafmærkning mod vest og grøn sideafmærkning mod øst.

Spørgsmål: Sejlretning i Roskilde fjor er sydgående, så grøn sideafmærkning burde da være mod vest (styrbord) og rød sideafmærkning mod øst (bagbord), eller er der noget jeg har misforstået?

1 kommentar

Tue Olesen Admin KE-PREMIUM

Mit svar:

Det lyder som en rigtig god navigationsøvelse i har været ude på her - dejligt at det gav erfaringer og at GPS-temaet kunne inspirere!

Til spørgsmålet om placeringen af sideafmærkninger, der ligger svaret gemt i at bøjerne placeres efter “Retning for Indadgående” dvs. ruten ind mod en havn eller andet “sikkert vand” for de skibe der bruger sejlrenden.

På dit kortudsnit er den nordgående rute ind til Sønderby Havn, jo vendt om fra resten af Roskilde Fjord (Sydgående), så der er en lokal “retning for indadgående” som gør, at bagbords sideafmærkningen er placeret mod vest.

Det er ret ofte, at man selv skal læse "retning for indadgående" ud af konteksten på et søkort. Symbolet der angiver retning for indadgående er en pil med en rød/grøn prik på hver side.

 

Læs mere
Læs mindre

Har du fundet en fejl?

Er der noget på siden her som ikke er i orden? Uanset hvor småt eller stort: Hvis der er noget jeg kan rette, vil jeg gerne vide det. Klik her for at sende en besked om det.

Har du ubesvarede spørgsmål?

Skriv en email og fortæl hvad jeg kan hjælpe med. Jeg vil gerne høre din feedback, og alle spørgsmål besvares naturligvis fortroligt. Skriv til mig på tue@onadventure.dk