Søgefjeder istedet for finnewire

Kristian Balslev skriver:

Så har Pilgrimmen fået udskiftet et stk. bøjet finnewire med søgefjeder fra Jem og Fix. ( 39,95 kr for 15m)
Operationen gik ok, det sværeste var at afmontere wiren, det krævede en del klippen, da wiren sad fast i finnen.
Det var super let at montere søgefjederen og den glider rigtig fint, uden at være for løs. 
Spændt på hvor mange tæsk den kan klare;-)

2 kommentarer

Ja, prisen på søgefjederen er ret overkommelig sammenlignet med stålwire.

Både wire og søgefjeder kan ofte være engangs-løsninger, fordi skruerne i sænkekølen og håndtaget trykker dem ud af form - det gør at når man først har pillet en "brugt" finnewire ud, får man den ikke på plads.

Med 15 meter søgefjeder er der rigeligt til overs til at pakke 2½ meter af det i reparationsgrejet - måske kan det redde situationen på en tur, hvis man samtidig husker skruetrækkere og umbraconøgler til at skille systemet ad. Værd at tænke ind i reparations-grej til EPP4 / BCU4 niveauet og højere, eller på en rigtig lang langtur.

Læs mere
Læs mindre

Tip: Søgefjeder kommer i forskellige stivheder. Senest har jeg haft fat i to forskellige typer søgefjeder - en blød (Vist nok købt i Silvan eller Jem&Fix) og en lidt mere stiv udgave fra Biltema. 

Den stive variant fra Biltema viste sig at virke væsentlig bedre!

https://www.biltema.dk/byggeri/elinstallationer/elektrikervarktoj/trakfjeder-af-nylon-o-3-mm-2000017373

Moralen er: Står du og skal anskaffe søgefjeder til at erstatte finnewire, så undersøg om du kan finde en der ikke er blød som al-dente kogt spaghetti :-)

Læs mere
Læs mindre

Har du fundet en fejl?

Er der noget på siden her som ikke er i orden? Uanset hvor småt eller stort: Hvis der er noget jeg kan rette, vil jeg gerne vide det. Klik her for at sende en besked om det.

Har du ubesvarede spørgsmål?

Skriv en email og fortæl hvad jeg kan hjælpe med. Jeg vil gerne høre din feedback, og alle spørgsmål besvares naturligvis fortroligt. Skriv til mig på tue@onadventure.dk