Ny VHF - Standard Horizon HX300

Tomas Andersen skriver:

I forlængelse af denne måneds tema, går jeg og overvejer at skifte min gamle Furono Pocket VHF ud. Har tidligere fået den foræret, men nu er batteriet dødt, og en kontakt i radioen er knækket.

Jeg har kigget lidt efter en ny, og er kommet frem til at jeg ikke vil have en med indbygget gps/dsc. Lige nu er jeg meget lun på en Standard Horizon HX300e, som er kompakt, holder strøm ca. 10 timer ved alm. brug (5/95) og som er til at betale - 1400kr.

Hvad har i andre af erfaringer? kender nogen denne model og har noget ris/ros at tilføje? Jeg er også åben for andre modeller. 

Mvh.

Tomas

10 kommentarer

Nikolaj Josephsen skriver:

Hey Tomas

Jeg har en HX300 og er indtilvidere godt tilfreds. Jeg har dog kun haft den i en lille måned, men indtil nu har den leveret varen.

Har lige haft den med en uge i skærgården, hvor jeg dog kun havde den fremme og tændt noget af tiden.

Jeg synes den virker godt bygget, er nem at høre og betjene. Jeg prøver at huske at skylle den i ferskvand efter hver tur. En fed feature er at den lades med USB, så man kan lade den med sin standard power-bank, solceller, cigartænder eller lign., derudover kan man købe en adapter så man kan sætte fx alm. alkaline-batterier i den og så er begrænsningen i batteritid jo kun hvor mange batterier man gider slæbe med.

Er altid bekymret for vandtætheden med udstyr jeg bruger i saltvand, men indtilvidere er der ikke problemer med VHFen. Håber også den holder i det lange løb.

/Niko

Læs mere
Læs mindre

Per Marker Mortensen skriver:

Hej Tomas

Jeg vil umiddelbart anbefale Icom M73 EURO. Der findes flere udgaver
med forskellige kanal og software muligheder. Jeg har selv en sådan,
og synes den har god batterilevetid, rette størrelse og god
vandtæthed.

Spørg gerne ind til detailjer, hvis den virker interessant for dig.

Læs mere
Læs mindre

Per Marker Mortensen fortsætter:

Jeg er ret sikker på at Icom IC-M73 IKKE har det korrosionsproblem som
der har været på nogle tidligere/billigere modeller. Tror heller ikke
problemet var til stede på M71 som er den tidligere udgave.

Husk at der er mange udgaver af M73, med forskellige udvalg af
kanaler, og med optage-funktion. Jeg vil nok prøve at få fat i den
udgave hvor man kan vælge mellem flere forskellige kanal-sæt, altså
mellem internationale og US.

Selv har jeg den tyske udgave, den kan ikke kodes om til to kanal-sæt,
men kan få L1/L2 kanalerne.

Held og lykke med valget Tomas.

Læs mere
Læs mindre

Tomas andersen skriver:

Super med noget respons.

Som Nikolaj også skriver, synes jeg godt om ideen at HX300 også kan lades med USB.

Jeg vil også lige tjekke op på Icom M73 som du anbefaler Per. Den ser bestemt lækker ud, men har også en pris der ligger på over det dobbelte af en HX300. Men måske er der en sammenhæng mellem pris og kvalitet...!

Tak for jeres input.

Læs mere
Læs mindre

Per Frandsen skriver:

Icom IC-M73 sælges lige nu med rabat på 1004 kr. til 1995 kr. hos Marinetorvet.dk (August 2015)
det da ok :-)
Ellers spændende at høre om jeres erfaring.
Skal man ikke have kursus i sådan en fætter Vhf radio, for at man må bruge den ?

Læs mere
Læs mindre

Jo, man skal have en VHF/SRC-licens + et kaldesignal - det kræver udenadslære og koster nogle penge. Tag et kig på denne måneds tema i KajakEnergi, der skulle være mere info at hente :)

/Niko

Læs mere
Læs mindre

Takker, Checker lige op :-)

/Per Frandsen

Læs mere
Læs mindre

HX300 virker som et godt bud i den billigere ende af skalaen, og generelt har Standard horizon et godt ry for at lave gode løsninger.

Jeg kører lige nu på en HX400 fra standard horizon - den er simpel, hårdfør, med kæmpe batterikapacitet og kan tage en masse slag - men det første eksemplar af den jeg havde fat i, blev byttet på garantien pga. korrosion mellem batterikassen og radioen. Nu er jeg på mit andet eksemplar - den er fin endnu, men skylning i ferskvand er klart et must på den model, og skulle jeg købe "forfra" ville jeg nok ikke købe HX400'en igen.

Tidligere har jeg haft en iCom IC-M33 (den er udgået af produktion nu) - den gik til pga. korrosion på batteriets udvendige lade-terminaler, så "stay away" fra den model. Netop korrosion på batteriterminalerne er problem som iCom har døjet med på flere radioer, men som jeg vil tro de er kommet til livs på deres high end modeller.

Go' vind med jagten på en radio - og til Per: Jep, man skal have SRC (short range certificate) for at bruge en VHF lovligt i Danmark.

Læs mere
Læs mindre

Tomas Andersen skriver:

Nå. det har været et langt tilløb, men nu har jeg endelig bestilt en Stand Horizon HX300. Den blev valgt ud fra at den er: kompakt, forholdsvis let, fornuftig batterilevetid samt at den kan lades med usb. Den kommer i øvrigt med de danske L-kanaler. Nu må vi så se om den lever op til forventningerne. Og så står vinteren på src-kursus.

Læs mere
Læs mindre

Tillykke med radioen - og god vind med SRC kursus og prøve! Vi snakkes på vandet :-)

Nyt grej er altid lækkert - seneste VHF her er en iCom IC-M73. Den er kompakt og synker som en mursten, så der er fra starten monteret en solid snor i den. Første snak i den var et test-opkald til Lyngby Radio - og de første erfaringer fra bølgerne og rullesessions med den viser at den er ret god til at ryste vandet ud af højttaleren (et punkt hvor Standard Horizon HX400 har lidt udfordringer).

Læs mere
Læs mindre

Har du fundet en fejl?

Er der noget på siden her som ikke er i orden? Uanset hvor småt eller stort: Hvis der er noget jeg kan rette, vil jeg gerne vide det. Klik her for at sende en besked om det.

Har du ubesvarede spørgsmål?

Skriv en email og fortæl hvad jeg kan hjælpe med. Jeg vil gerne høre din feedback, og alle spørgsmål besvares naturligvis fortroligt. Skriv til mig på tue@onadventure.dk