8. Handsker: Hold varmen på hænderne
5:16
Download (5 Mb)
Her er dagens låge i Kajakenergi Julekalenderen om Vinterroning: Hvordan holder du fingrene varme når vandet nærmer sig frysepunktet? Her giver jeg et overblik over forskellige handsker, vanter og luffer der kan være en stor hjælp til vinterroningen.
Er du blevet inspireret af dagens afsnit - eller har du spørgsmål? Så er kommentarsporet åbent, og jeg følger op med svar!
Har du fundet en fejl?
Er der noget på siden her som ikke er i orden? Uanset hvor småt eller stort: Hvis der er noget jeg kan rette, vil jeg gerne vide det. Klik her for at sende en besked om det.
Har du ubesvarede spørgsmål?
Skriv en email og fortæl hvad jeg kan hjælpe med. Jeg vil gerne høre din feedback, og alle spørgsmål besvares naturligvis fortroligt. Skriv til mig på tue@onadventure.dk
14 kommentarer
Jeg ror meget om vinteren og det eneste jeg fryser om er hænderne...- så jeg har alle de løsninger, du nævner.Jeg synes, "Open Palm" er varmere end handsker, men det må hver især jo vurdere. Alt kan kombineres med "vindhandsker" - en lille stofskærm, der sidder på pagajen, det hjælper godt. Hvis det er rigtig koldt trækker jeg mine "Greenland gauntles" fra REED frem - de er varme! Det er lange luffer (når næsten til armhulen!) og lavet i Reeds stof, der også bruges til sprayskirt. Det er totalt vandtæt og sammen med uldne luffer har fingrene det dejligt. Det er lidt klodset til alt andet end at ro fremad, men ikke værre end alt. luffer.
Tak for anbefalingen af de lange Greenland Gauntlets. Hvis du har gjort dig nogle erfaringer med rul og redninger med dem, ville det være interessant at høre. Lukker de rimeligvis tæt nok om armen til at de ikke bliver fyldt for hurtigt med vand?
Hej Tue.
Jeg har ikke prøvet at rulle el lign., men der er en tynd elastik foroven og de sidder rimelig tæt til ærmet, så det er næppe store mængder, der kommer ind - men indervanternebliver nok våde, og det er jo ikke godt. Jeg prøver rul mm senere
Mægtigt, og del gerne test-resultaterne her. Nu er uld jo ikke det værste at have på i våd tilstand, så måske indervanterne kan vrides op og roes videre med, i hvert fald et stykke tid?
Har du forresten prøvet med Open Palm luffer inden i Gauntlets?
Jeg har kun prøvet uldluffer inderst, det fungerer godt ,Reedstoffet giver et godt greb. Jeg har lige været ude 2 gr. "varmt" og 8 m/s . Dejligt varme fingre på roturen. 8 rul som afslutning - til begge sider. Efter første rul var begge vanter tørre, herefter blev hø. vante mere og mere våd når jeg rullede op til hø.. - da jeg rullede op til ve. skete det samme, så det er "trækhånden", der bliver våd. Våd uld er ikke specielt kold, når vinden holdes ude, men til sidst var der en hel del vand indenbords og det er irriterende at ro med - og det kan ikke hældes ud, da det fanges i manchetterne på ærmerne. Men hvis man kan tage dem af og vride uldvanterne, tror jeg egentlig, det vil fungere godt igen.
Fin test - tak for de gode detaljer, og sejt at du lige trak 8 rul for at finde ud af hvor meget der skulle til!
Hej Tue
En rigtig god serie af podcast med mange gode råd
Har du erfaring med at smøre fingrene ind i creme/vaseline/andet (sælspæk 😳) for at holde varmen i fingrene når de er ude af handskerne/lufferne ?
Hilsen Lars
Hej Lars - godt at høre du synes om serien!
Jeg har ikke forsøgt mig med smøring af hænderne undervejs for at holde varmen i fingrene - men erfaringen fra sommer-roture er at bare en smule solcreme på håndfladen gør det svært at holde godt nok fat i pagajen, så jeg har svært ved at se det som en løsning. De fedtede hænder bliver vanskelige at arbejde med - så hellere holde dem tørre og inde i et par tørre luffer.
Jeg har hørt Undervandsjægere og garvede kajakrullere, nævne at smøre vaseline i ansigtet kan hjælpe. Har selv stadig til gode at prøve den løsning, men der er sikkert noget om snakken!
Mvh
Tue
Genial Julekalender...!
Til erfarings-deling: jeg har indtil nu udelukkende brugt neopren pogies, som jeg er rigtig glad for. Men de har to minusser.
Det ene er det Tue nævner med kolde fingre når de ikke er på pagajen / inden i pogies. Ved mislykket rul der bliver til selvredning, har jeg oplevet kun lige at have finger-kraft nok til at åbne og lukke ventiler på oppustelig pagaj-float. En tankevækkende erfaring(!), der gør at jeg overvejer et backup system til hvis og når jeg ender i vandet -- f.eks. lukkede, men kort-skaftede luffer som kan være i redningsvestens lommer. Er der nogen der har anbefalinger..?
Den anden ulempe jeg oplever ved Pogies er ved rul. Her forstyrrer pogies let det flow af vand som opstår omkring pagajen når jeg "skærer" den gennem vandet, med det resultat at jeg kikser mit rul (og ender i vandet, jvnf ovenfor). Jeg er nysgerrig efter om andre har oplevet samme problem ved rul med pogies, og om nogen har løsningsforslag? Min egen bedste løsning er at skubbe begge pogies ned på pagajen så tæt som muligt på kroppen (mens jeg er under vandet), inden jeg skærer pagajen gennem vandet. Herved er den modstand pogies gør i vandet minimal, og min erfaring er at det tydeligvis gør det lettere at gennemføre mit rul. Men det er stadig mere usikkert end uden pogies på pagajen, så jeg hører meget gerne om andres erfaringer med rul med pogies.
Her er lidt af mine erfaringer med pogies. Jeg er lidt splittet om dem: Super lækre at ro tur med, men ikke ret gode i ret mange andre sammenhænge (turledelse, undervisning, redninger mv. hvor jeg har hænderne ude af dem ofte).
Pogies + handsker: Jeg kan godt følge din ide med et sæt lukkede luffer der kan tages på umiddelbart når du havner i vandet, som det næste step. Spørgsmålet er bare, om du når at få dem på i en hektisk og måske presset situation?
En anden vej kan være at kombinere pogies med tynde neoprenhandsker, der køber dig lidt tid og komfort i vandet, men stadig er til at ro med. En tredje, vil være at gå i tykke helt lukkede luffer og undvære pogies helt.
Pogies og rul: Hvis du skal til at trække hænderne ud af pogies for at sætte op til lang fatning som et grønlandsk standardrul, så ryger en del af fidusen. Jeg kunne foreslå to løsninger:
Heej Tue.
Lidt uden for kontekst måske. Men står og skal på en lille tur rund om Langeland i næste weekend.
Hvor nødvendigt mener du langskaftet kajak støvler er?
Og anbefaler du dem hvor der sidder en sko på. Eller hvor det er neopren fod
Tak for en god julekalender
Det lyder super fedt med vintertur omkring Langeland. God tur!
Langskaftede støvler giver komfort, men det er ikke en showstopper om du har dem til en weekendtur. Hvis du har gode ankel-lange støvler der sidder godt og giver plads til tykke sokker, og fødderne i din tørdragt er vandtætte, så kan det godt gå med korte støvler.
Hvilken type langskaftede støvler der er værd at vælge? Jeg ville tage den med neopren om foden for at få noget der er smidigt og isolerer godt. Elsker isoleringen omkring ankel og læg, som NRS Boundary Boots giver.
Tak Tue! De er bestilt ☺️
Tillykke med dem -- jeg håber du og dine fødder bliver rigtig glade for dem!
Skriv en kommentar
Log ind eller opret dig som bruger for at skrive en kommentar