1. Introduktion

 

Det lærer du i dette tema:

  • Topografiske kort og Søkort – forskelle, fordele og ulemper
  • Hvordan du måler afstand på et kort – og specielt søkort, hvor der er en klassisk fejl du skal undgå
  • Hvordan du udtage kompaskurs på et kort, bruger kompasset til at pejle en kurs i omgivelserne
  • Hvordan du overfører en kompaskurs fra kort til omgivelser og fra omgivelser til kort
  • Hvordan du udtager koordinater (længde/breddegrader) for en position på et søkort
  • Andre praktiske navigationsteknikker der er nyttige at kunne (ud over kompasset)

 

Beskrivelse:

På mange kajakture er navigationen ganske simpel: Følg kysten på højre eller venstre hånd, og "afsted det går".

Men af og til er det nødvendigt at navigere mere præcist, og så er det med at kunne teknikkerne på rygraden, så du ikke står midt i turen og skal regne ud hvordan dit kompas skal vendes. 

Navigation er en disciplin du med fordel kan træne på alle dine "hverdags" kajakture i kendt farvand, for så ved du at det virker for dig den dag du står på udebane og har brug for det.

I dette tema gennemgår vi teori og praktiske navigationsteknikker, du kan bruge på din næste havkajaktur. Temaet er relevant for dig vil i gang med at lave lidt længere kryds, eller vil opnå større sikkerhed i din turplanlægning. 

Her får du viden om at tage kajakken ud på længere ture og opleve den frihed og ro der venter på vandet.

Klik ind på introduktionen for det enkelte tema og se mere. 

Klub Kajakenergi-medlemmer har ubegrænset adgang til alle lektioner her på siden.