Igangværende Lektion
Kursus indhold
Kursusindhold

Tidevand og Strøm - Introduktion

Det lærer du i temaet om tidevand og strøm:

  • Grundlæggende teori og begreber om tidevand
  • Viden om springflod og nipflod – og hvordan tidevandet påvirkes
  • De tre gængse regler der beskriver tidevandets opførsel: 1/3-reglen, 50/90-reglen og 1/12-reglen.
  • Grundlæggende scenarier for rutevalg og viden om hvor eddies (også kendt som idvande) opstår
  • Hvordan du arbejder med strømtrekanter ved rute-planlægning af kryds i tidevandsområder.

Beskrivelse:

Med få, simple begreber og tommelfingerregler på plads, kan du starte planlægningen af kajakture i tidevandsområder.
Vi skærer ind til kernen af opgaven, og gør det så simpelt som muligt for dig at udnytte tidevandet til din fordel, og komme længere omkring på kajakturen.

Dette tema introducerer de grundlæggende principper bag tidevandsplanlægningen. Med teorien på plads, får du eksempler på hvordan strømmen skaber eddies, og hvordan rutevalget kan være afgørende for at spare kræfter når du skal lave kryds i strømmende vand.

Temaet er relevant for dig der skal ro i tidevand, og gerne vil være klogere på teori og praksis. Se det inden din tur til Esbjerg/Rømø, eller hvis du skal på kajaktur i udlandet, i områder med tidevand.

Har du fundet en fejl?

Er der noget på siden her som ikke er i orden? Uanset hvor småt eller stort: Hvis der er noget jeg kan rette, vil jeg gerne vide det. Klik her for at sende en besked om det.

Har du ubesvarede spørgsmål?

Skriv en email og fortæl hvad jeg kan hjælpe med. Jeg vil gerne høre din feedback, og alle spørgsmål besvares naturligvis fortroligt. Skriv til mig på tue@onadventure.dk