Igangværende Lektion
Kursus indhold
Kursusindhold

Baglænsroning - Introduktion

I dette tema lærer du:

  • Hvordan du styrer kajakken når du ror baglæns
  • Hvorfor kantkontrol og fejetag er vigtige teknikker
  • Hvad du kan gøre for at bevare kontrollen ved baglæns roning i vind

Beskrivelse:

Dette tema giver dig teknikkerne og træningsmetoderne der giver dig effektiv, præcis baglænsroning.

Har du brug for at manøvrere din kajak, hvor du har begrænset plads eller tid? De fleste kajakroere ror baglæns af og til. Mange oplever at kajakken ikke lige styrer som de vil. Måske kan du genkende det?

Med den rette kombination af kant, fejetag og fornemmelse for kajakken kan du gøre din baglænsroning præcis og effektiv.

Her er 7 situationer hvor en præcis og effektiv baglænsroning hjælper dig:

  1. Som turleder kan du ro baglæns og overskue / give beskeder til din gruppe.
  2. Som instruktør kan du give dine kursister feedback – mens de ror fremad.
  3. På stranden: Når du har holdt pause kan du starte baglæns at undgå sten i sænkekølen.
  4. Når redningerne og bugseringerne skal gøres hurtige og effektive.
  5. I surfzonen kan du manøvrere og placere dig rigtigt for at fange den næste bølge.
  6. Når du skal manøvrere langs klipper og i klippehuler.
  7. Baglænsroning udvikler din fornemmelse for styretag og teknikker – ofte kan du genskabe et styretag du bruger forlæns, i en baglæns version.

Temaet er for dig der gerne vil være bedre til at manøvrere og placere din kajak præcist. Uanset om du ror for din egen fornøjelse, underviser eller er turleder, så øger en sikker baglæns-roteknik dit overskud på vandet.

Har du fundet en fejl?

Er der noget på siden her som ikke er i orden? Uanset hvor småt eller stort: Hvis der er noget jeg kan rette, vil jeg gerne vide det. Klik her for at sende en besked om det.

Har du ubesvarede spørgsmål?

Skriv en email og fortæl hvad jeg kan hjælpe med. Jeg vil gerne høre din feedback, og alle spørgsmål besvares naturligvis fortroligt. Skriv til mig på tue@onadventure.dk